Det illiberale demokrati tabte til sidst
Det ungarske valg er et lyspunkt. Men det er et lyspunkt i sidste øjeblik. Orbán var godt i gang med at konsolidere og rodfæste sit autoritære styre midt i Europa.
Forhåbentlig kan Ungarn igen få et godt forhold til EU. Men EU må lære af det ungarske eksempel og sikre, at der aldrig sker noget lignende igen. EU’s ledere lod det ske i Ungarn ved for længe at se passivt til. Orbán blev et alvorligt varsel til Europa. EU må ikke igen komme derud, at der sættes spørgsmålstegn ved de værdier, som EU er opbygget på. EU må også se på beslutningsreglerne.
EU’s civilsamfundsstrategi og platform bør opbygges til at blive en demokratisk infrastruktur
Den 12. november 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen en strategi for at styrke og beskytte civilsamfundet i Europa.
Helsinki Komiteens Europapolitiske Udvalg udtaler i den forbindelse, at EU’s kommende civilsamfundsplatform bør udvikles til en demokratisk infrastruktur med fler-niveau-styring i et tæt samspil mellem myndigheder, institutioner og civilsamfundsorganisationer. Platformen bør samtidig bidrage til en videreudvikling af demokrati og styring i EU.
Vil du med i en studie- og projektgruppe om EU’s udvidelse og menneskerettigheder?
Den Danske Helsinki-Komite for Menneskerettigheder vil nedsætte en studie- og projektgruppe, som skal analysere udfordringerne i samarbejde med civilsamfundsorganisationer i ansøgerlandene. Formålet er at yde et bidrag til den europapolitiske dagsorden frem mod 2030 gennem etablering af et samarbejde om projekter, som styrker ansøgerlandene til at kunne opfylde Københavnerkriterierne.
Nyt projekt skal understøtte nydannede NGO’er i Ukraine
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og den ukrainske NGO "East SOS" har modtaget 1,1 millioner kroner til et 1-årigt civilsamfundsprojekt i Ukraine. Bevillingen kommer fra New Democracy Fund.

