Dette nummer af MenneskeRET&VRANG sætter fokus på situationen for Europas nationale mindretal. Hvilke muligheder og rettigheder har mindretallene, og hvilke udfordringer står de over for? Hvilke sociale og politiske fremskridt er der sket, og hvilke trusler lurer i horisonten?
50 år senere: OSCE’s potentiale i et splittet Europa?
Dette nummer af MenneskeRET&VRANG sætter fokus på OSCE’s potentiale i en tid, hvor Europa står over for alvorlige sikkerhedsudfordringer og OSCE er stedt i organisatorisk krise. Under temaet har vi samlet artikler, som kigger både bagud og fremad, og som bringer perspektiver på OSCE fra øst og vest.
Ukraine, Moldova Georgien og EU: Demokratiske bestræbelser mellem realitet og ideal
Læs om baggrunden og udfordringer ved en forestående EU-udvidelse v. Ole Meldgaard, Ukraine og kravet om mindretalsbeskyttelse v. Tove Hansen Malloy og Den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa v. Zlatko Jovanovic og meget mere.
Læs bl.a. om: Koranafbrændinger og ytringsfrihed, grøndlansk i Folketinget, Rusland og dødsstraffen og menneskerettighedssituationen i Belarus
Læs bl.a. om: Vor seneste konferencer på Christiansborg, regeringens blinde plet i kampen mod Rusland, ligestilling blandt topdommere, Georgiens kamp for demokrati og økonomiske, social og kulturelle rettigheder.
Læs bl.a. om: “Demokrati og optimisme i Ukraine på svære betingelser”, “Den Russiske Føderations uprovokerede krig og russere i Europa”, “Menneskeretskonference i Warszawa”, og “Vestbalkan-hjørnet”
Læs bl.a. om: “Ukraine, Rusland og os”, “Ukraines EU-perspektiv - i den 11. time”, “Europas nye virkelighed”, “Vestbalkan, EU og Olaf Scholz” og “Om det dansk-russiske forhold i et historisk perspektiv og Ruslands ulovlige krig mod Ukraine”
Læs om konferencen “Bosnia and Herzegovina: 30 Years of Modern Independence: Challenges and Perspectives on the Path to EU Membership”, herunder bidrag fra både den bosniske udenrigsminister, Dr. Bisera Turkovic og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod.
Læs bl.a. om: “Tyrkiets politik over for Bosnien”, “OSCE Ministerrådsmøde i Stockholm”, “Baltic NGO Forum”, “Den private støtte til politiske partier” og “Retssag mod Memorial”
Læs bl.a. om: “Lokalvalg i Georgien og Mikheil Saakasjvilis iltre entré”, “Regeringskriser i det oversete ny Europa: Bulgarien og Rumænien”, Situationen i Belarus - oktober-november 2021 og OSCE-procedure: 35 stater gav Belarus 10 dage til at svare”
Læs bl.a. om: “Præsidenter, parlamenter og pandemi – en test af styreformer?”, “International valgobservation i en Corona-tid”, “Højre-ekstremismen i Slovakiet” og spørgsmålet stilles “Var galgen på Capitol Hill afslutningen på Trumpisme eller første skridt mod fascisme i USA?”
Læs bl.a. om: “Corona-krise, demokrati og menneskerettigheder i Danmark”, “Omvæltningerne i Hviderusland og Rusland-faktoren”, “Polens naboskabspolitik: den svære Hvideruslandspolitik” og læs “Uddrag af formandens beretning: Belorus, Georgien og Ukraine”
Læs bl.a. om: “Tyrkiet, den ny dronemagts revanche for Osmannerrigets fald i 1920”, Fredsprocessen i Østukraine: - et år med præsident Zelenskij”, “Demokrati og Borgerinddragelse i en Corona-tid” og Folke- og menneskeretten – hvad forener og hvad adskiller dem?
Læs om Helsinki-komiteens projekter i Ukraine, Georgien og Belarus samt om “Catalonien: fremskridt eller stilstand?”, “Tyrkiet til UPR i Genève” og så stilles spørgsmålet “ Er Rusland aktiv i Europarådet og i givet fald hvorfor?”
Hver gang debatten drejer sig om udvisning af kriminelle udlændinge, kører politikernes holdningskarrusel afsted. Men ved politikerne i virkeligheden, hvad de taler om, spørger Claus von Barnekow i sit seneste bidrag til Helsinki-Komiteens blog.
Det moderne Tyrkiet blev grundlagt af Mustafa Kemal Atatürk efter sammenbruddet af det osmanniske rige i den første verdenskrig. Den nye republik blev proklameret den 29. oktober 1923. Atatürk forestillede sig et moderne, demokratisk, sekulært og republikansk Tyrkiet, som hørte til i den vestlige verden med lige rettigheder for mænd og kvinder. Men udviklingen i Tyrkiet i dag bevæger landet væk fra Europa. Få dage efter den officielle fødselsdag for hundredåret for republikkens grundlæggelse udsendte EU-Kommissionen den 8. november sin seneste vurdering af Tyrkiets udvikling.
