Læs bl.a. om: Koranafbrændinger og ytringsfrihed, grøndlansk i Folketinget, Rusland og dødsstraffen og menneskerettighedssituationen i Belarus
Læs bl.a. om: Vor seneste konferencer på Christiansborg, regeringens blinde plet i kampen mod Rusland, ligestilling blandt topdommere, Georgiens kamp for demokrati og økonomiske, social og kulturelle rettigheder.
Læs bl.a. om: “Demokrati og optimisme i Ukraine på svære betingelser”, “Den Russiske Føderations uprovokerede krig og russere i Europa”, “Menneskeretskonference i Warszawa”, og “Vestbalkan-hjørnet”
Læs bl.a. om: “Ukraine, Rusland og os”, “Ukraines EU-perspektiv - i den 11. time”, “Europas nye virkelighed”, “Vestbalkan, EU og Olaf Scholz” og “Om det dansk-russiske forhold i et historisk perspektiv og Ruslands ulovlige krig mod Ukraine”
Læs om konferencen “Bosnia and Herzegovina: 30 Years of Modern Independence: Challenges and Perspectives on the Path to EU Membership”, herunder bidrag fra både den bosniske udenrigsminister, Dr. Bisera Turkovic og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod.
Læs bl.a. om: “Tyrkiets politik over for Bosnien”, “OSCE Ministerrådsmøde i Stockholm”, “Baltic NGO Forum”, “Den private støtte til politiske partier” og “Retssag mod Memorial”
Læs bl.a. om: “Lokalvalg i Georgien og Mikheil Saakasjvilis iltre entré”, “Regeringskriser i det oversete ny Europa: Bulgarien og Rumænien”, Situationen i Belarus - oktober-november 2021 og OSCE-procedure: 35 stater gav Belarus 10 dage til at svare”
Læs bl.a. om: “Præsidenter, parlamenter og pandemi – en test af styreformer?”, “International valgobservation i en Corona-tid”, “Højre-ekstremismen i Slovakiet” og spørgsmålet stilles “Var galgen på Capitol Hill afslutningen på Trumpisme eller første skridt mod fascisme i USA?”
Læs bl.a. om: “Corona-krise, demokrati og menneskerettigheder i Danmark”, “Omvæltningerne i Hviderusland og Rusland-faktoren”, “Polens naboskabspolitik: den svære Hvideruslandspolitik” og læs “Uddrag af formandens beretning: Belorus, Georgien og Ukraine”
Læs bl.a. om: “Tyrkiet, den ny dronemagts revanche for Osmannerrigets fald i 1920”, Fredsprocessen i Østukraine: - et år med præsident Zelenskij”, “Demokrati og Borgerinddragelse i en Corona-tid” og Folke- og menneskeretten – hvad forener og hvad adskiller dem?
Læs om Helsinki-komiteens projekter i Ukraine, Georgien og Belarus samt om “Catalonien: fremskridt eller stilstand?”, “Tyrkiet til UPR i Genève” og så stilles spørgsmålet “ Er Rusland aktiv i Europarådet og i givet fald hvorfor?”
Hver gang debatten drejer sig om udvisning af kriminelle udlændinge, kører politikernes holdningskarrusel afsted. Men ved politikerne i virkeligheden, hvad de taler om, spørger Claus von Barnekow i sit seneste bidrag til Helsinki-Komiteens blog.
Det moderne Tyrkiet blev grundlagt af Mustafa Kemal Atatürk efter sammenbruddet af det osmanniske rige i den første verdenskrig. Den nye republik blev proklameret den 29. oktober 1923. Atatürk forestillede sig et moderne, demokratisk, sekulært og republikansk Tyrkiet, som hørte til i den vestlige verden med lige rettigheder for mænd og kvinder. Men udviklingen i Tyrkiet i dag bevæger landet væk fra Europa. Få dage efter den officielle fødselsdag for hundredåret for republikkens grundlæggelse udsendte EU-Kommissionen den 8. november sin seneste vurdering af Tyrkiets udvikling.
