OM KOMITEEN

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder arbejder for overholdelsen af internationale menneskerettighedsaftaler og påpeger trusler mod og krænkelser af menneskerettigheder og internationale traktater. Vi skaber forståelse for at konflikter og globale problemer kun kan løses holdbart på et demokratisk grundlag i respekt for menneskerettigheder og retsstat og i efterfølgelse af verdenssamfundets globale bæredygtighedsmål og klimaaftaler. Således overvåger, analyserer og vurderer komiteen menneskeretlige problemstillinger især i OSCE-området og søger at fremme menneskerettigheder, demokrati, stærke civilsamfund, politisk pluralisme og retsstat som grundlag for fredelig sameksistens blandt OSCE-landene.  


VEDTÆGTER


BESTYRELSE

  • Asbjørn Storgaard, Forperson

    Adjunkt ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, med speciale i retsfilosofi og kriminologi. Cand. mag. i filosofi fra Københavns Universitet, ph.d. i socialt arbejde fra Lunds universitet.

  • Leif Lønsmann, Næstforperson

    40 års medieerfaring fra DR, som journalist, redaktionschef, radiodirektør mm. Parallelt har han haft bestyrelsesposter i en lang række civilsamfundsorganisationer, og virket som rådgiver for regeringer og medievirksomheder i mere end 50 lande. Leif virker i dag som bestyrelsesmedlem, rådgiver, mentor, jurymedlem i en række danske, udenlandske og internationale organisationer.

  • Ole Meldgaard, Parlamentarisk valgt kasserer

    Journalist og cand. theol. Efter nogle år med journalistik og teologiske studier arbejdede Ole 1986-2016 på Kofoeds Skole, bl.a. med internationale projekter og institutionsopbygning i de tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa. Ole er medlem af flere internationale organisationer og netværk på socialområdet og er især optaget af menneskerettigheder, borgerinddragelse, social inklusion og folkeoplysning.

  • Gerd Battrup

  • Julia Samokhvalova

  • Karsten Fledelius

    Cand.mag. i historie og serbokroatisk, er forfatter, foredragsholder og pensioneret universitetslektor, senest Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Gennem mange år har han beskæftiget sig med Balkan, det øvrige Østeuropa og Kaukasus-landene og har bl.a., sammen med politikeren Birte Weiss, i år 2000 skrevet bogen “Vanviddets vidner”, med udgangspunkt i massakren på de muslimske mænd i den bosniske landsby Biljani i 1992. Fledelius er desuden tidligere formand for menighedsrådet ved Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), Helsinki-komitéen og Wistifonden.

  • Julie Arnfred Bojesen

    Har studeret statskundskab og communication for development og arbejder nu som leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus. Hun har i mange år engageret sig frivilligt i oplysningsarbejde om og brobygning med det østlige Europa i ungdomsforeninger som Silba og Magasinet rØST. Professionelt har Julie arbejdet bl.a. i Red Barnet, Altinget og været sekretariatsleder i Det Udenrigspolitiske Selskab, inden hun endte i Ukraine, og er særligt interesseret i demokratiseringsprocesser, rettigheder og magtstrukturer. Julie blev tildelt Lippmann-prisen 2023 for sit arbejde med at aktualisere og formidle ukrainsk kultur.


RÅDGIVENDE GRUPPE


UDVALG


INDSATSOMRÅDER

De strategiske indsatsområder funderes i DHKs pejlemærker demokrati, menneskerettigheder og retsstat, der er generelt retningsgivende for komiteens arbejde og holdning.


Sådan opbevarer og håndterer vi personoplysninger