Det illiberale demokrati tabte til sidst

Mihály Koles, Unsplash

Med en rekordstor valgdeltagelse stemte de ungarske vælgere Viktor Orbáns illiberale demokrati ud og afsatte lederen, som i 16 år underminerede det liberale demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettigheder i sit land. Orbán tabte eftertrykkeligt.

Det ungarske valg er et lyspunkt. Men det er et lyspunkt i sidste øjeblik. Orbán var godt i gang med at konsolidere og rodfæste sit autoritære styre midt i Europa. Havde Orbán vundet igen, havde han set det som bevis på sin egen uovervindelighed. En ny sejr havde skabt henrykkelse i Rusland, USA og autokratiske og illiberale bevægelser i Frankrig, Tyskland og UK. Disse kræfter fik et nederlag, som kan åbne for et nyt perspektiv for Europas udvikling.

Men ét er at fjerne en regeringsleder. Noget andet er at fjerne det system, som Orbán opbyggede i de 16 år, han havde magten. Alle de systemændringer, forfatningsændringer og fjernelse af kontrolmekanismer, han foretog, og de mange mennesker, han har udnævnt til vigtige poster i retsvæsenet, medieverdenen, erhvervslivet og kulturelle institutioner, er der stadigvæk. Der er folk på ledende poster, som er loyale mod Orbán. Det aftryk, som Orbán har sat på Ungarn, lader sig ikke uden videre viske ud. Der forestår et stort arbejde med at genopbygge landet.

Også for Europa er valgresultatet godt. Ungarn under Orbán hørte ikke hjemme i EU med de mange brud på retsstatsprincipperne, forfølgelse af civilsamfundsorganisationer og korruption. Orbán var Putins og Trumps mand i EU, to mænd som har det til fælles, at de ikke bryder sig om Europa eller europæiske værdier. Gang på gang spændte Orbán ben for europæisk sammenhold i vigtige geopolitiske spørgsmål og svækkede dermed Europa.

Det er for tidligt at vurdere rækkevidden af forandringer under det nye styre. Opgøret med de Orbán-kontrollerede medier, løftet om at genindføre retsstaten og demokratiske standarder og gøre op med korruptionen tyder godt. Tilsyneladende er Péter Magyar imidlertid mere tøvende over for rettigheder på LGBT-området, og forholdet til Ukraine er uafklaret.

Valget sendte et umisforståeligt signal til politiske aktører i Europa og udenfor om, at vælgere fortsat kan skabe forandring, også i systemer, hvor demokratiske institutioner har været under alvorligt pres.

Forhåbentlig kan Ungarn igen få et godt forhold til EU. Men EU må lære af det ungarske eksempel og sikre, at der aldrig sker noget lignende igen. EU’s ledere lod det ske i Ungarn ved for længe at se passivt til. Orbán blev et alvorligt varsel til Europa. EU må ikke igen komme derud, at der sættes spørgsmålstegn ved de værdier, som EU er opbygget på. EU må også se på beslutningsreglerne.

Vi kan ikke tolerere, at en enkelt autokrat både kan bryde reglerne og blokere for europæisk udvikling. Også EU har mange valg at gøre for at styrke demokratiet i Europa.

Helsinki-Komitéens Europapolitiske Udvalgs udtalelse, april 2026