Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund
1. Indledning
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder (DHK) har via hoeringsportalen.dk gjort sig bekendt med lovforslag vedr. ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund), og ønsker hermed at give sin vurdering af forslagets forenelighed med Danmarks internationale forpligtelser.
Høringssvarets konklusion og anbefalinger fremsættes i afsnit 4. Her fremhæves bl.a., at DHK vurderer, at ønsket om at stoppe de gentagne chikanøse og hadefulde afbrændinger, som er den primære årsag til lovforslaget, lever op til kravet om “et presserende samfundsmæssigt behov”, som ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, stk. 2. er en forudsætning for, at en begrænsning af ytringsfriheden kan retfærdiggøres. Desuden fremhæves tre problemer ved lovforslagets konkrete udformning. Disse vedrører 1) lovhjemmel og forudsigelighed, 2) afgrænsning til kunstneriske ytringer, 3) placeringen af bestemmelsen i kapitel 12 i straffeloven.
2. Forslagets indhold
Forslaget begrundes med, at de seneste koranafbrændinger har betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad opfattes som et land, der faciliterer forhånelse af religioner. Endvidere begrundes forslaget med, at koranafbrændingerne må antages at have haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner. Endeligt vurderes terrortruslen som direkte konsekvens at være skærpet fra et allerede højt niveau. Regeringen ser ifølge forslaget ikke nævnte koranafbrændinger som mere beskyttelsesværdige end de ytringer/handlinger, der allerede i dag er strafbare efter straffelovens § 266 b mv. Justitsministeriet gennemgår i forslaget gældende ret og konkluderer, at afbrænding af f.eks. koranen allerede i dag efter omstændighederne kan være en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen eller straffelovens § 266 b. Men der kan være tilfælde, hvor afbrænding kan foretages straffrit, hvorfor regeringen foreslår et forbud mod offentlig afbrænding af f.eks. koranen. DHK noterer sig, at regeringen lægger op til at placere bestemmelsen i straffelovens kapitel 12 som et nyt stykke i § 110 e, hvis formål er at beskytte Danmarks forhold til fremmede magter og den danske stats interesser i forhold til udlandet. Ligeledes noterer DHK sig, at strafferammen for overtrædelse er bøde eller fængsel indtil 2 år, og at påtalekompetencen vil ligge hos justitsministeren, og at justitsministeren – på baggrund af en anklagerfaglig indstilling fra Rigsadvokaten – vil skulle tiltræde, at der rejses tiltale for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse.
3. Den menneskeretlige ramme
Ytringsfriheden er helt grundlæggende i et demokrati, men ytringsfriheden er ikke absolut, og kan efter omstændighederne begrænses. DHK kan tilslutte sig justitsministeriets udlægning af de menneskeretlige forpligtelser efter EMRK artikel 10, hvorefter bestemmelsen vil skulle anvendes inden for rammerne af ytringsfrihedsbeskyttelsen efter EMRK artikel 10, og at der efter Domstolens (EMDs) praksis imidlertid i almindelighed vil kunne straffes for ytringer, der kan karakteriseres som blasfemiske eller unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.
DHK vurderer, at afbrænding af religiøse genstande på den måde som beskrives i forslaget kan karakteriseres som en ytring, hvorfor indgreb skal leve op til de menneskeretlige krav for sådant et indgreb jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 2. En begrænsning skal være “nødvendig i et demokratisk samfund”, og der skal derfor være “et presserende samfundsmæssigt behov” for at et indgreb skal kunne retfærdiggøres.
4. Konklusion og anbefalinger
DHK ønsker at understrege, at ytringsfriheden er helt grundlæggende i et demokrati. Samfundet må derfor tåle ytringer, der chokerer, fornærmer og bekymrer individer eller grupper. DHK gør endvidere opmærksom på, at internationale menneskeretlige tendenser entydigt anbefaler en opgivelse og afkriminalisering af blasfemi, idet menneskeretten beskytter mennesker, ikke religiøse følelser, samt at blasfemiforbud i mange lande har en undertrykkende og diskriminerende konsekvens. Her henvises blandt andet til både Venedig-kommissionen og FN ́s Menneskerettighedskommissions anbefalinger (Generel Bemærkning 34). DHK vurderer dog, at ønsket om at stoppe de gentagne chikanøse og hadefulde afbrændinger, som er den primære årsag til lovforslaget, lever op til kravet om et presserende samfundsmæssigt behov i Danmark. Regeringen begrunder forslaget med hensynet til fremmede stater og danske interesser, men handlingerne tilskynder efter DHKs vurdering også til religiøst had mod især minoriteter og medlemmer af trossamfund i Danmark. DHK ønsker at henlede opmærksomheden på EMRK artikel 17 om misbrug af rettigheder. Endelig ønsker DHK at gøre opmærksom på FN ́s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheders artikel 20, stk 2, hvorefter Danmark har en forpligtelse til at kriminalisere tilskyndelse til bl.a. religiøst had, der ophidser til diskrimination, fjendskab og vold. Desværre ses forslaget ikke at forholde sig til denne del af Danmarks internationale forpligtelser.
Der er flere problemer med lovforslagets konkrete udforming, og DHK vil fremhæve følgende (ikke-udtømmende liste):
1) Lovhjemmel og forudsigelighed:
Et indgreb skal have lovhjemmel, hvilket ikke blot er kræver en bestemmelse som den, der er angivet i forslaget. Et indgreb stiller også krav om lovkvalitet og forudsigelighed, således at borgerne i samfundet kan indrette deres adfærd i overensstemmelse med gældende ret. Dette er et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt krav. DHK kan konstatere, at der er mange nye, ukendte og uafklarede begreber, der vil skabe (rets)usikkerhed, især på den korte bane før national retspraksis på området er etableret. Her kan nævnes rækkevidden af
“utilbørlig” og “væsentlig religiøs betydning”. Denne uforudsigelighed, sammenholdt med den signifikante strafferamme på 2 år kan resultere i “chilling effect” på området, og derved en disproportional selvpålagt begrænsning.
2) Afgrænsningen til kunstneriske ytringer
Særligt afgrænsningen til kunstneriske ytringer bør efter DHK vurdering beskrives og beskyttes. Det er ikke tilfældet med forslaget og bemærkningerne hertil, hvor det kriminaliserede område også omfatter kunstneriske ytringer.
3) Placeringen af bestemmelsen i kapitel 12 i straffeloven
DHK er opmærksom på, at begrundelsen for placeringen i kapitel 12 er et resultat af det konkrete internationale pres og trusselsniveauet for Danmark. Alligevel mener DHK, at det for det danske samfund og især for de forskellige trossamfund, der opholder sig i Danmark, ville være mere hensigtsmæssigt at placere et forbud enten i kapitel 27 i straffeloven om Freds- og æreskrænkelser eller kapitel 15 om Forbrydelser mod den offentlige orden og fred.
Det er DHKs anbefaling, at problemerne i udkastet grundigt vurderes og adresseres før forslaget behandles og vedtages.
Der henvises til Dok.: 2953059
Med venlig hilsen,
Asbjørn Storgaard, Formand
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder